Bevægeapparatet Løft

From MedNote.dk - Bidrag til fælles viden
Revision as of 17:45, 2 February 2006 by Gundestrup (talk | contribs) (→‎Løft)
(diff) ← Older revision | Latest revision (diff) | Newer revision → (diff)
Jump to navigation Jump to search
Kilde : Esben, fra Studmed.dk

Bemærkninger
Noter 3sem KU


et løft kan udføres på to måder

  • enten ved med strakte ben at fælde overkroppen forover ved at bøje i hofteleddet
  • eller ved at gå ned i knæ og kun fælde ryggen minimalt forover


  • på den første måde, er det kun den suprapelvine del af kroppen der skal løftes mod tyngekraften
  • arbejdet udføres af hasemusklerne der fikserer bækkenet og ekstenderer hofteleddet, og m. erector spinae der rejser ryggen op
  • hvis byrden der skal løftes er lille, kan denne teknik anvendes, da den er energibesparende og hurtig, men den foroverbøjet ryg medfører et stærkt øget søjletryk i columna lumbalis


  • ved løft af større byrder eller byrder der er lavt placerede, kan det bedst betale sig at gå ned i knæ
  • selvom der indgår en større del af kropsvægten i det der skal løftes, udføres arbejdet i en såkaldt ”lav gearing”, af de stærke antityngdekraftsmuskler i hoften, låret og underbenet??
  • tunge byrder bør løftes langsom og ikke i ryk for at undgå store belastninger omkring leddene og i lænden, og man bør undgå at vride ryggen rundt


  • hvis et løft udføres ved at gå lidt ned i knæ med vægten ført tilbage på hælene og med kroppen lidt bagudfældet (som en bughænger), sættes m. soleus og hofteledsextensorerne ud af spil pga. projektionen af tyngdepunktet
  • stillingen holdes nu kun af m. quadriceps femoris som hurtigt udtrættes, og det er en uhensigts-mæssig stilling


  • ved analyse af et løft af en 20 kg tung byrde, er det blevet målt at søjletrykket omkring L3-L4 var tre gange større ved et hurtigt løft end ved et langsomt løft
  • ved arbejde der indebærer gentagne løft og hvis byrden er uhåndterlig eller skal løfte højt, bør vægten af byrden minimeres


  • ved analyse af muskelkontraktionen under et løft, ses det at der er co-kontraktion mellem ryg- og bugmusklerne, således at man anvender bugpressen til at stabilisere columna
  • m. transversus abdominis er den kraftigste muskel i bugpressen
  • når der er behov for et større bugtryk end det diafragma præsterer på ca. 30-50 mmHg, lukkes stemmeridserne efter en dyb inspiration, diafragma afslappes så også thorax inddrages i trykområdet, bækkenbundsmusklerne spændes for at holde bækkenbunden lukket, og abdominal musklerne spændes
  • ved denne manøvre som kaldes Valsalvas manøvre, kan bugtrykket øges til ca. 300 mmHg
  • det store tryk afstiver kroppen og columna
  • maksimalt tryk anvendes foruden ved kraftige løft under fødselsarbejdet